Hoftedysplasi
Slidgigt i hoften
Intern springhofte
Ekstern springhofte
Medfødt hofteskred
Udskiftning af løs hofteprotese
Kunstig hofte

Hoftedysplasi og Ganz-operation

Hoftedysplasi betyder, at hofteskålen er underudviklet og dermed for lille og står for stejlt. Denne underudvikling gør, at hofteskålen ikke dækker lårbenshovedet tilstrækkeligt, hvilket medfører en meget høj belastning af hofteleddet.

Symptomerne på hoftedysplasi er typisk lokaliseret til lysken samt forsiden af låret, hvor der kan opstå smerter eller andet ubehag. Hoftedysplasi medfører ofte slidgigt i hoften.

For at behandle dysplasien var det tidligere nødvendigt at indsætte en kunstig hofte, men i dag er det muligt at bevare hofteleddet intakt (ledbevarende operation) med et indgreb, som hedder en Ganz-operation.

Patientinformation: Her kan du læse mere om hoftedysplasi, Ganz-operation og operationsforløbet.

 
Operationsteknik

Ved operation for hoftedysplasi bevares patientens eget hofteled. Hofteskålen løsnes fra bækkenet og drejes, så den bedre dækker lårbenshovedet. (Se animation til højre).

Ganz-operation har hidtil været betragtet som et stort indgreb, hvor mange sener og muskler måtte overskæres. Hoftekirurg, Professor Kjeld Søballe har imidlertid udviklet en ny operationsmetode til hoftedysplasi-operation, der bliver foretaget gennem et kun 7 cm langt snit i huden - uden at sener og muskler overskæres (minimal invasiv kirurgi). Fordelen ved den nye teknik er mindre blodtab og kortere operatinstid (ca. 1 time). Ved denne operation oplever vi desuden en hurtigere heling, idet du slipper for at få skåret sener og muskler over. Det betyder kortere genoptræning, og du kan hurtigt vende tilbage til din normale hverdag.

Til højre vises en animation af, hvordan hofteskålen løsnes fra bækkenet og herefter drejes, så lårbenshovedet dækkes bedre af hofteskålen. Klik på billedet for at se animationen.




Kjeld Søballe har publiseret over 240 videnskabelige artikler, herunder mange om emnet hoftedysplasi. Klik her for at læse om om resultaterne af den nye operationsteknik til Ganz operation som viser en succesrate på 97 %. Klk her for at læse detaljer om operationsteknikken.
 
Billeder efter minimal invasiv kirurgi efter Ganz-operation

 

 

 

Billeder af venstre lyske med et 7 cm langt ar efter Ganz-operation for hoftedysplasi

 
 
Hoftekirurg Kjeld Søballe    Tlf.: (+ 45) 89 49 74 25    mob.: (+45) 20 62 04 45    E-mail: kjeld@soballe.com Powered by SimpleNet CMS